HovedbestyrelsenNordvesthallenBadmintonCykel Motion Fitness FodboldGymnastikHandicapsportHåndboldOldboysSkytte afd.TennisVolley


Om TIF oldboys og veteran

Oldboys- og veteranafdelingen er en selvstændig afdeling under Tjørring Idrætsforening men er selvfølgelig specielt tæt knyttet til fodboldafdelingen - for det handler om fodbold. Vi er 50-60 medlemmer, og de fleste af os spiller fodbold på et af afdelingens hold og til den ugentlige mandagstræning, men vi har også medlemmer, som f.eks. på grund af skader, ikke længere vil spille fodbold men alligevel har lyst til at deltage i afdelingens sociale aktiviteter.

Den ugentlige træning er et fast holdepunkt i afdelingens liv. Vi træner hver mandag fra kl. 19 året rundt - med juli måned og juleferien som stort set eneste undtagelser. Vi spiller fodbold til to mål en time eller halvanden efterfulgt af en tredje halvleg, hvor vi får afklaret verdenssituationen.

I sommersæsonen deltager vi i DGIs fodboldturnering med et 11 mands oldboyshold, et 11 mands veteranhold og et 7 mands superveteranhold for spillere over 60 år.

I løbet af året benytter vi passende lejligheder til sociale arrangementer som afslutningsfest og juleafslutning, ligesom generalforsamlingen indeholder betydelige sociale elementer.

Udover vores egne direkte fornøjelser ved at spille fodbold og hvad dertil hører, forsøger vi på at hjælpe fodboldafdeligen - specielt ungdomsafdelingen. Det gør vi dels i form af økonomisk støtte dels i form af vores arbejdskraft. Som en fast opgave har vi i en del år stået for at dømme kampe i de yngre årgange. Endvidere er en del af afdelingens medlemmer - meget naturligt - aktive i fodboldafdelingen som trænere, ledere og forældre.

Nye medlemmer er altid velkomne i afdelingen, så hvis du har lyst til at spille fodbold hos os, så mød op til træning mandag aften kl. 19.

Tjørring idrætsforening - Gilmosevej 18 - 7400 Herning - Find os på krak - Website udvikling og design: eventa.dk